Sdr Lem Andelskasses Fond

SDR LEM ANDELSKASSES FOND

Så har Sdr. Lem Andelskasses Fond igen uddelt midler til foreninger i Lem, Højmark og Dejbjerg området. Siden etableringen af fonden i 2005 har fonden kastet små 3 mio kr. af sig, til glæde for de mange foreninger i Sdr. Lem Andelskasses oprindelige virkeområde.

I år blev der uddelt hele 234.000 kr. fordelt på 26 foreninger. Det var igen filialdirektør i Ringkjøbing Landbobank Claus Bo Hansen, der i samarbejde med fondens bestyrelse uddelte pengene ved en sammenkomst i Højmark Forsamlingshus i forrige uge. 

På fotoet ses de mange glade modtagere med bevis på de modtagne penge.

 NFX6708

I forbindelse med sammenlægningen af Sdr. Lem Andelskasse og Ringkjøbing Landbobank blev hovedparten af købesummen udloddet til andelshaverne, men et restbeløb på ca. kr. 7,2 mill. blev overført til en velgørende fond, som hvert forår udloddet et større beløb primært til området foreninger.

Fonden har siden 2005 fordelt knap 3 mill. Kr. til områdets foreninger. Pengene er anvendt til mange forskellige formål, bl.a. julebelysning i Lem, nye faciliteter til Højmark Skytteforening, renovering af hallerne i både Højmark, Dejbjerg og Lem, støtte til gennemførsel af det store projekt "Højmark Samlingssted", støtte til Lem Borger- og Håndværkerforening til bl.a. forskønnelse af anlægget samt denne hjemmeside, økonomiske tilskud til aktiviteter under Lem Boldklub og Højmark GF, Dynamik i Lem og meget andet.

Sdr. Lem Andelskasses Fond udlodder udbyttet af formuen og støtte projektet indenfor følgende formål:

"Fondens formål vil være at støtte initiativer og tiltag, der kan medvirke til udvikling og styrkelse af aktiviteter, herunder blandt andet, men ikke begrænset til, aktiviteter af sportslig, kulturel, erhvervsmæssig, uddannelsesmæssig, videnskabelig, miljømæssig eller samfundsmæssig karakter, og almennyttige formål, forudsat at de har relation til Sdr. Lem/Højmark og omegn og/eller Sdr. Lem Andelskasses hidtidige virkeområde. Støtte i overensstemmelse hermed kan ske til fordel for virksomheder, organisationer, institutioner, foreninger og enkeltpersoner".

Fondens bestyrelsen består af "den gamle Andelskasses" bestyrelse, suppleret med den tidligere formand for repræsentantskabet Ivan Aarup og den tidligere direktør Claus Bo Hansen:

Claus Hykkelbjerg Christensen, Røgindvej 20, 6940 Lem St.

Inge Marie Stampe Christensen, Bakkedraget 37, 6940 Lem St.

Flemming Frost Andersen, Herborgvej 51, Finderup, 6900 Skjern

Ivan Aarup, Skovagervej 16, Dejbjerg, 6900 Skjern

Claus Bo Hansen, Hykkelbjergvej 31, 6940 Lem St.

Fonden uddeler penge én gang om året og ansøgningsfristen udløber hvert år i marts måned.

Ansøgningsskema til fonden kan enten downloades her på siden, bestilles på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ellers afhentes til Ringkjøbing Landbobanks Tarm afdeling.

I forbindelse med den årlige uddeling inviteres de heldige foreninger til et lille arrangement, hvor pengene overrækkes.

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..