Projektbeskrivelse

DSB som ejer stationsbygningen har igennem en årrække ønsket at nedrive bygningen. Igennem Lem Borgerforening er der etableret en arbejdsgruppe, som har en dialog med DSB om at købe bygningen og etablere et medborgerhus i den gamle stationsbygning.

 

Vision for projektet:

 

Profil

Stationen i Lem er fremtidens medborgerhus i historiske rammer. Byen er vokset op omkring stationen og den er en vigtig del af byens historiske identitet. Bygningens centrale beliggenhed og god eksponering til byens store antal pendlere gør den til det naturlige mødested i Lem, hvor alle byens borgere, pendlere, foreninger, erhvervsliv og frivillige mødes om fælles interesser.

Stationen skal understøtte alle byens borgere i deres forskellige projekter og være med til at skabe gode fysiske rammer og imødekomme borgernes forskellige behov. Derudover skal stationen være med til at udvikle byen og være på forkant af udviklingen:

  • Påvirke og tage del i ansvaret for udviklingen i byen
  • Sikre en positiv udvikling for Lem og omegn
  • Være med at gøre for beboere at blive boende i byen og være med til at tiltrække tilflyttere.
  • Sikre gode rammer for et væld af forskellige aktiviteter.

.

 

Et naturligt mødested

Stationen ønsker at skabe og være katalysator for udvikling af fællesskaber og være med til at udvikle sammenhængskraften i byen. Stationen er med smukke historiske omgivelser og de fornødne tekniske faciliteter, et sted hvor man kan afholde mange forskellige arrangementer.

Stationen skal være det naturlige mødested, borgere, foreninger, frivillige og dem som har lyst til at kigge forbi til planlagte og ikke-planlagte besøg.

 

Aktiviteter

Stationen er et hus, hvor alt kan ske. Der er højt til loftet og man ønsker at påskynde eksperimenter og nye initiativer. Den daglige anvendelse af medborgerhuset er centreret omkring skabelsen af et centralt mødested for alle borgerne i Lem. Et fleksibelt indrettet hus, som kan tilgodese de forskellige behov fra brugerne. Aktiviteter som ønskes inkluderet i stationen er bl.a. følgende:

  • Mødested med læse- og internetcafe for alle aldersgruppen.
  • Afholdelse af kulturelle arrangementer så som koncerter og foredrag
  • Værksted for de forskellige hobbyforeninger
  • Mødefaciliteter for de forskellige kulturelle foreninger i Lem- og omegn
  • Hjemsted for byen Bryggerlaug
  • Mulighed for at lave pop-up butikker
  • Forskellige udstiller arrangeret af byens foreninger og borgere

Målgruppen

Lem er karakteriseret af et stort antal foreninger, som vil kunne anvende Stationen deres forskellige

aktivitet; bl.a. Læseklubben, Strikkeklubben, Jagtforeningen, Pensionistforeningen,

Lokalhistorisk Arkiv og Beboerforeninger.

Alle byens borgere som kan bruge Stationen til at afholde forskellige arrangementer og erhvervsdrivende til at lave pop-up butikker.

 

 

 

 

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..